← Tilbage til Forsiden

En dag med Jesper Gjødvad Andersen!

Denne video er yderligere beskrevet i sin egen artikel, bla. dokumentation for produktionen, og dybdegående analyseret med relevant film teori. Videoen handler om en dag med mig, mine hobbyer og personlighed.

 

Jeg vil nu analysere videoens virkemidler og opbygning, dette vil tage udgangspunkt i Bruce Blocks bog, The Visual Story (2008) og Katz & Poulsen (2004) og Grodal, T (2007).

 

Scene 1

På scene et ses et meget mørkt og dæmpet rum, hvor jeg ligger og sover.
Den dæmpede belysning gør at de sorte vægge smelter sammen, og eliminerer derved perspektivlinjerne. (Block, B. 2008) Dette skaber det der hedder ”Flat Space”. Flat Space vil sige at billedet er todimensionelt, og der er få dybdesignaler.

Normalperspektiv

Da første scene er skudt i normalperspektiv, bidrager dette ligeledes til flat space, kameraet er på niveau med motivet, og dette er ligeledes med til at eliminere perspektivet.

Aerial Diffusion

Aerial diffusion vil sige at der er en forskel i detaljegraden, dette kan forekomme af bla. Regn, tåge, røg sne osv. I dette tilfælde fremkommer Aerial Diffusion, da scenen er mørk, og derved er der ikke tilstrækkeligt med lys til kameraets objektiv. Dette forårsager en slags ”flimmer”, da dette fjerne en del af detaljerne og teksturer bidrager dette yderligere til skabelsen af flat space.

Farver

Farverne på billedet er kun kolde farver. Ved at begrænse sit farvevalg til enten kold eller varm, kan man ligeledes skabe flat space. På eksemplet nedenfor kan du se begrænsningen til kolde farver.

 

indstilling 1

 

Scene 2

På scene to ses en espresso maskine der hælder kaffe op.

Ligesom med forrige scene fremkommer der ligeledes flat space (Block, B. 2008), på trods af at baggrunden er sløret, og at den virker længere væk fra forgrunden, gør det ikke scenen dyb, da et dybdesignal skal være i fokus. Da baggrunden er ude af fokus blander det sig sammen til et fladt plan.

Affinity / Contrast

På scene to er ”Contrast” og ”Affinity” også værd at nævne, contrast er en måde at skabe et dybt intenst billede, mens affinity gør billedet fladt or roligt. Man skal dog huske at i dette tilfælde udelukker det ene, ikke det andet. Contrast og affinity kan opstå i samme billede, og fra scene til scene.

Contrast

På dette billede ses contrast, det fremkommer da der er store tonale forskelle mellem de hvide vægge, de sorte stole, bordpladen og det sorte håndtag på espresso portafilteret. Udover den tonale kontrast er der også meget lys i billedet, refleksionerne ses næsten over det hele, og dette er ligeledes med til at skabe dybde og intensitet.

Affinity

Der fremkommer også en mindre del affinity, dette kommer af at der kun bruges en farvetone, hvilket er brun, dette dæmper intensiteten en smule og gør billedet fladere.

 Indstilling2

 

 

Scene 3

Denne scene foregår i en bil, vinkel er i normalt perspektiv. 
Denne scene er særligt interessant da der fremkommer deep space (Block, B. 2008). Billedet får en illusion af tredimensionalitet da der er tre forsvindingspunkter, dette er indikeret af pilene. Dette giver deep space, deep space er illusionen af tredimensionalitet og bygger på dybdegivende elementer.

Bevægelse

Her bevæger kameraet sig i en simpel travelling bevægelse, dette giver en illusion af at kameraet står stille og at baggrunden bevæger sig diagonalt med billedet. Bevægelsen sker hurtigt og skaber visuel intensitet. Dette kommer af at hurtige bevægelser skaber større forandringer i kontrasten.

 Indstilling 3

 

 

Scene 4

På denne scene optræder der også flat space, perspektivlinjerne er elimineret. (Block, B. 2008)
Hovedpersonen (jeg) vises i et halvnært billede, også bedre kendt som brystbillede. Det halvnære billede bruges oftest til at vise fysiske handlinger, så som her, hvor jeg drikker af et glas. (Katz & Poulsen (2004) og Grodal, T (2007))

Affinity

På dette billede optræder der affinity, dette optræder da den samme brune/gullige tone går igen, dog med end forskellig lysstyrke og mæthed. Den dæmpede belysning skaber ligeledes affinity og gør at billedet igen bliver grynet, som giver aerial diffusion. Dette er med til at fjerne teksturale detaljer og gøre billedet fladt og roligt

Generelt er scene 4 i kontrast til scene tre, da det går fra visuelt intenst til roligt og fladt.

 

 

 

Scene 5

På nedenstående billede kan man se mig der spiller guitar, billedet er skudt i en halvtotal beskæring. (Katz & Poulsen (2004) og Grodal, T (2007))

Denne scene benytter sig af deep space og er et forholdsvidt dybt og intenst billede.( Block, B. 2008)

Deep space optræder bla. Af flere grunde.
Den første er at værelsets hjørne giver illusionen af et to-punkt perspektiv og gør billedet dybt.
Ligeledes er der på billedet en stor kontrast, der er stor forskel på farverne, tonerne og perspektivlinjerne er tydelige. De mange farver gør billedet intenst og dybt, og ligeledes er blandingen af kolde og varme farver også med til at skabe dybde og give dybdesignaler.

 

 Indstilling 5

 

 

Scene 6

Indtil videre har filmet primært været skudt i normalperspektiv, her vises billedet dog i fugleperspektiv. Fugleperspektivet er med til at skabe overblik, men har den ulempe at det viste portrætteres som svagt. (Katz & Poulsen (2004) og Grodal, T (2007))

Igen fremkommer der stor kontrast imellem farverne og tonerne. Dog dæmpes kontrasten dybde og intensitet en smule af den lave belysning, der gør billedet fladere og mindre intenst. (Block, B. 2008)

 

 indstilling6

 

 

Scene 7

På scene 7 fremkommer der meget bevægelse. Her er der tale om simple bevægelser, bla. Armen der bevæger sig horisontalt og flammerne der bevæger sig vertikalt. (Block, B. 2008) Bevægelserne er hurtige og scenen slutter til sidst af med at kameraet zoomer ud, paner til venstre og tilter en smule op ad. Denne store mængde af bevægelse er med til at skabe en stor visuel intensitet.

Generelt under mad scenerne benyttes der hurtige bevægelser, både cirkulære, horisontale, diagonale og vertikale. Dette er med til at skabe kohærens i historien og derved følge den samme rytme i billederne.


 Indstilling7

 

 

Generelt

Videoens progression er primært bygget på ændringen imellem deep space og flat space, ligeledes ændringen i mellem hvorledes der er størst contrast eller størst affinity. sceneerne varierer i farvemæssigt i større grad, som er med til at holde publikum fanget og lede op til det endelige klimaks, hvilket var slutningen med mad scenen.

Klipning

Klipning i filmen er generelt synlige klip (Katz & Poulsen (2004) og Grodal, T (2007)), klippene er tydelige for at vise kontrasten i mellem disse og vise en ændring i handlingen. Dog bruges der også enkelte usynlige klip, dette forekommer når der klippes i det samme mindre handlingsforløb, eksempelvis når der i videoen spilles guitar eller køres bil.

Kameraføring

I videoen er kameraet håndholdt, dette giver en vis rysten på billederne, dette skaber en bevægelse der dog er mindre tydelig. Håndholdt kamera er med til at gøre sceneerne mere amatøragtige og bidrager til den overordnede stemning i videoen, og det generelle budskab omkring hvem jeg er. Et steady cam ville have fået produktionen til at virke for professionel og for upersonlig.

Lyd

Videoen indeholder forskellige stykker lyd, heriblandt reallyd Katz & Poulsen (2004) og Grodal, T (2007), lyden indgår som en del af handlingen og bidrager som lyd effekter. Lyden er i dette tilfælde en subjektiv lydanvendelse, det vil sige at lyden høres som tilskueren ville høre den.

Ligeledes benyttes der også musik i form af asynkron underlægningsmusik, der ikke følger bevægelsen i billederne.

Alt lyd er hentet på https://freesound.org/

 

Litteratur

Litteratur Block, Bruce (2007) The Visual Story: Creating the Visual Structure of Film, TV and Digital Media.Focal Press; 2 edition

Katz, P. & Poulsen, H. (2004) Fokus – en grundbog i film, tv og video (2. udgave). Nordisk Forlag A/S, København

 Grodal, T (2007) Filmoplevelse - en indføring i audiovisuel teori og analyse (2. udgave), Samfundslitteratur, København

 

 

Design Proces

Hver gang der skal laves noget nyt indgår det i en design proces, det hele starter med at få idéen,
der er mange måder, metoder og værktøjer til at skabe idéer.
Opgaven lød på at man skulle brande sig selv igennem en video, jeg valgte derfor at lave en video der indholdsmæssigt tog udgangspunkt i min personlighed, vist igennem en hverdag.
Jeg startede med at google mit eget navn, og se hvor mit brand stod online.

 Google Resultater

 

 

 

 Instagramlinkedin

 

Første resultat var mit portfolio site, hvorefter min facebook, spotify, soundcloud og instagram kom.
Herefter dykkede jeg ned i de enkelte sociale medie resultater, jeg opdaterede herefter nogle af resultaterne til min nuværende smag.
Generelt fandt jeg en del inspiration ved at gøre dette og fandt at de sociale medier var en god kilde, til at ”finde sig selv”.

Bla. Fandt jeg på linkedin mine kompetencer, og her kom jeg på at jeg vil vise mine kompetencer i filmen indenfor webdesign.

Ligeledes gennem instagram kom jeg på idéen med en mad scene da dette er den hobby jeg går mest op i.

Herefter sparrede jeg med mine klassekammerater om hvad der var tydeligst og vigtigst i min personlighed og ikke mindst min hverdag.
Vi fik delt det ind i følgende nedenstående punkter

 

Interesser

 - Madlavning

 - Musik / Guitar

 - Whiskey / Rom / Vin

 - Fotografering

 

Fritid

 - Min kæreste Nicole

 - Weekendjob hos STS Biler

 - Computerspil

 - Serier

 

Hvad gør mig glad?

 - At være sammen med Nicole

 - Socialt Samvær

 - Ambitioner og målsætninger

 - God mad og god vin!

 

Efter en længere snak, havde jeg så idéen til at videoen skulle tage udgangspunkt i hvem jeg er som person, og forsøge at vise de ting, der ikke står i et CV eller man ikke bare kan se på LinkedIn.
Heriblandt min personlighed og forsøge at vise den på en ærlig måde og ikke kun fra den 100% pæne og rene side.


Præproduktion

Da idéerne til filmen var på plads begyndte præproduktion, vha. storyboarding. Her blev de forskellige sceneer tegnet på papir, så det let kunne udføres scene for scene. Storyboardet er specielt godt da det kan vise, hvordan klippene skal filmes, og det gør at man får lavet nogle overvejelser i forhold til den generelle opsætning og ikke mindst lokationen.

Udfordringen ved storyboards er dog at det skal tegnes, jeg har ikke de store tegneevner og har derfor været nødt til at notere nogle af vinklerne, da det nogle gange blev for svært at tegne i perspektiv. En storyline ville ligeledes have været idéel, men man kan ikke udtrykke de klip man forestiller sig ligeså godt som på et storyboard.

Nedenfor kan man se de endelige storyboards.

 

 

 

Produktion

Da idéen var på plads og kommet på storyboard, var den nu klar til at blive produceret. Videoen blev skudt med et håndholdt mobilkamera (En Huawei Honor 8). Kameraet havde to linser, hvilket gjorde det muligt at skyde i lave belysninger uden at billedet blev for grynet. Der blev skudt mere end et klip pr. scene da der blev filmet, dette var for at kunne gennemgå dem senere hvis nogle eventuelt skulle kasseres, pga. lys, vinkel eller andet.

 

Postproduktion

Da det rå videomateriale skulle tilses, klippes til og redigeres, benyttede jeg Adobe Premiere CC. Dette er et filmredigeringsprogram. Adobe Premiere er specielt godt da man let har adgang til det rå materiale, programmet kan indeholde flere adskillige lyd- og videoklip. Ligeledes kan Adobe Premiere samarbejde med programmet Adobe Audition, der gør det let at redigere lyden, heriblandt at klippe i lyden og tilføje fade-ins og fade-outs.

Premiere er som de fleste andre videoredigeringsprogrammer tidslinjebaseret, hvor videoklippene indsættes på forskellige rækker i den samlede tidslinje.

 

 

Tak fordi at du læste med!
Du skal være velkommen til at dele dette på de sociale medier!